Personalia om Sidsel MadsDatter

Ingen Tanker er saa fornøden for os som Døds Tanker, og ingen Tanker er saa gavnlig for os som Døds Tanker, ja ingen Tanker er saa behagelige og saa fornøyelige for et sand Guds Barn som Døds Tanker, Thi i Døden skilles et Guds Barn ved dette Syndsens og Døds Legeme og kommer hjem til Jesum, at staae for Lammets Throne, og ewig love Ham, behagelige Tanker, de forsøde meget af den Gienwordighed som her møder os indwortes og udwortes saa længe wi ere paa Reysen til det himmelske Canaan. Paulus ved sit Lives Aften glædde sig ved Kronen, som han ved en salig Død stod færdig at tage imod. Psalmisten David agter det for en stor Wisdom idelig at betænke sin død og Endeligt. Han derfore med grundig Eftertanke beder. Herre lær os at tælle vore Dage, at vi maa bekomme Wisdom i Hiertet. Med slig Eftertanke har den i Livet ærlige og nu ved døden afgangne Salige Zidsel MadsDatter af Widebek taget Afskeed fra Werden, hvis ærlige fødsel og indgang til Livet, Christelige liv og levnets fremdragelse iblandt os og endelig Salige Død og udgang af Werden haver sig saaledes. Hun saae først denne Werdens lys ved Slutningen af May Maaned i Aaret 1706 og er barnefød af ærlige ægte forældre i Bierg i Ølstrup Sogn. Hendes fader var den ærlige og velagte Mand Mads Jensen, hendes Moder var den ærlige og Gudelskende Kone Elisabeth JacobsDatter.

Der nu disse Christelige Forældre var af den Naadige Gud velsignet med denne deres liden Datter har de som retsindige forældre i Tide betænkt deres kiære Barns sande Gavn og Bæste, derfore saa snart skee kunde ladet hende frembære til den hellige Daab for der paa Siælens vegne at blive renset og aftoed af den medfødde Synd og Urenlighed og derimod at blive indpodet i den Aandelige Wienstok Christo Jesu og saaledes indlemmet i den Christne Kirke. Siden saa snart Aar og Alder har det tilladt at Hun noget kunde fatte og skiønne har de og ladet hende søge Skolen for at blive underviist i Hendes Catechismus og anden Børnelærdom. Derefter er Hun altid bleven hiemme, og stedse som en hørig og lydig Datter gaaed sine kiære forældre til haande med al ærbødighed og Tienstagtighed indtil Hun var 19 Aar gammel da den Alviise Skabere føyede det saaledes, at Hun blev begiert til ægteskab af den paa den Tid ærlige og velagte unge Karl Svend Pedersen, hvilken begiæring med fælles Wenners Raad og Willie blev samtykt, lowet og tilsagt saa at deres Bryllup blev holden i Bierge d. 7 Sept. i Aaret 1725. Altsaa har de levet et kiærlig og fornøyelig Ægteskab med hinanden i 44 Aar og 7 Maaneder.

Samme deres Ægteskab har den fromme Gud welsignet med 11 Børn nemblig 6 Sønner og 5 Døtre, hvoraf de 4 Børn saa vel som Faderen er alt forhen Salig i Herren hensovet, de andre 7 Børn sørgelig efterlever, og her i Dag som sidste gang i Tiden seet deres i Livet elskelige kiære, men nu hos Gud salige Moder.
Hvad hendes forhold og Opførsel iblant os er angaaende, da har hun været stræbsom og vindskibelig, kiærlig i hendes Omgivelse og Adfærd, Tienestvillig imod hendes Naboer og Jævn Christne, bewiist Dyd i hends Troe, og Dyd i Kundskab, men i Kundskab Afhold, men i Afhold Taalmodighed, og i Taalmodighed Gudfrygtighed, saa der kand siges om hende som der fordom blev sagt Jordemødrene frygtede Gud, og Gud giorde wel imod dem. Ellers har Hun nu siden Hendes salige Mands bortgang af Tiden levet en Enke i 17 Aar og 8 Maaneder. Hvad hendes Sygdom og Døds Aarsager betræffende, da fører Alderdom det med sig, at folk bliver skrøbelige som hun nu og et Aars Tid har været, men da Sygdom faldt hende haart paa d. 5. Sept. sidst afwigt, lod sig saa betiene med det Høyværdige Alterens Sacramente Fredag d. 7 Sept., derefter laa hun saa stille hen, og med et overladen Hierte i Guds Haand, og med Suk og Bøn i Troen ventede paa Hans Naade og forbarmelse som og vederfaredes hende da Hun overlod sin dyrekiøbte Siæl i sin trofaste Gud og Skaberes Haand Løverdag d. 8 Sept. Kl. 2 Eftermiddag Efter at Siælen havde beboet Legemet i 81 Aar 3 Maaneder og 8 Dage som er hendes gandske Alder.

Hvil nu min matte Been, af ælde trætte Lemmer,
Som nu er frie for Meen, dem ingen smerte klemmer.
Min Siæl den er afhendt Til Himlens Herlighed.
Det Jesus har fortient, for mig med blodig Sved,
Der favner jeg min Mand, Min ungdoms Lyst og ære.
Der har jeg 4 Børn, Er for mig hos vor Herre.
Men 7 jeg efterlod, De ikke sørge maa.
Wi samles ska! igien, Og for Guds Ansigt staae.

Kilde: Videbæk by og sogns historie. 90