Ved Oluf Jespersens Død blev Haugaard fæstet til Jens Olufsen, velsagtens hans Søn, men han boede her kun kort Tid; thi 1736 døde han, 34 Aar gl. Med sin Hustru, Lene Hansdatter, havde han en Søn, Oluf, og to Døtre, som begge hed Kirsten.
Af Skiftet efter ham ses, at han havde følgende Besætning paa sin Gaard:
1 brun Hest, 7 Aar, 1 gl. sort udlevet Hoppe, 2 sort hjelmede Stude, 4 Aar, 2 sort hjelmede dito, 3½ Aar, 1 bolled Kvie, 3 Aar, 1 sort Kvie, 4 Aar, 1 rød Ko, 6 Aar, 2 sorte Køer, 2 graa Køer, 2 Studekalve, 1 Stud, 13 gl. Faar, 15 unge dito, 1 gl. Svin og 2 Bistokke.
I Modsætning til mange Fæstebønder paa den Tid sad Jens Olufsen jævnt godt i det, eftersom han kunde svare enhver sit og endda efterlade sig en lille Pengesum paa 24 Rdl. til Arvingerne.
Boets Indtægt beløb sig til 111 Rdl. 2 Mk. 6 Sk. og dets Udgift til 91 Rdl. 3 Mk. 6 Sk., hvoraf de 90 Rdl. medgik til Afhjælpning af Gaardens Brøstfældighed og til Komplettering af Hestebestanden og Avlsredskaberne, som manglede følgende at være i Overensstemmelse med Loven og Forordningerne: 4 dygtige Plovbæster, 1 forsvarlig Arbejdsvogn, 1 Plov og 1 Harve.
Kilde: Vorgod Sogn af J. AbildtrupHele skiftet efter Jens Olufsen findes i Brejninggård Gods Skifteprotokol (1719 - 1815)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=192509#192509,32282593