Familien Kroghs slægshistorie - Person Sheet
Familien Kroghs slægshistorie - Person Sheet
NameJohan Larsen Jørgensen
Født24 Sep 1848, Skårupør132
Døbt1 Jan 1849, Skaarup kirke132
Død24 Dec 1910, Ravndrup133
Begravet30 Dec 1910, Gislev kirkegaard133
FatherLars Jørgensen (1814-1882)
MotherKaren Johansdatter (1817-1903)
Spouses
Født26 Sep 1859, Ravndrup Gislev sogn134
Døbt6 Nov 1859, Gislev kirke134
Død16 May 1938, Ravndrup Gislev sogn135
Begravet20 May 1938, Gislev135
FatherChristian Clausen (1830-1911)
MotherKaren Nielsdatter (1827-1904)
Gift16 Jan 1885, Nazareth kirken Ryslinge136
ChildrenAksel Marius (1885-1970)
 Johannes (1887-1887)
 Karen Lovise (1888-1975)
 Bernhard (1890-1956)
 Hjalmar (1892-1984)
 Ellen Sofie (1895-1968)
 Inger Elise (1898-1980)
 Laura Emilie (1900-1975)
Notes for Johan Larsen Jørgensen
Kaptajn Johan Larsen Jørgensen

Han er født i Åbyskov i Skårup Sogn den 24. september 1848. Han opvoksede i det søfarts miljø, der var omkring Skårupøer og Åbyskov. Hans far, farfar, oldefar var alle bådfører. Det er den betegnelse som præsten bruger mest ved indskrivelse af kirkelige handlinger i Kirkebogen. I dag vil man nok betegne dem som skippere. Desuden var der på faderens side flere brødre til faderen, farfaren og oldefaderen der var søvant. Men også på hans moders side fandtes flere morbrødre, der var bådfører og længere tilbage har han aner som er fiskere. Det er således ikke sært at han også valgte at blive søfarende.

Dog ville han ikke være skipper på de små både som søfolkene i Skårupøre sejlede rundt med. Antagelig var de vel kun 1 eller 1½ læster ton. Nej Johan ville på langfart og sejlede en del år på Kinafarten. Han kom hjem lige efter krigen i 1864 og havde en lille kapital. Hans far der var gået fallit i 1864, fordi han ikke længere kunne hente varer i Lübeck, Kiel eller Flensborg, så faderens hus, skib og effekter var blevet solgt på auktion. Johan havde penge til at tilbagekøbe moderens og faderens effekter. Desuden havde han råd til at tage en styrmandseksamen i 1874 hvor han fik karakteren 47 ud af 48 mulige og samme år den 19. marts fik han styrmandsbevis og i 1874 fik han næringsbevis som skipper.
Med dette næringsbevis i hånden var det muligt for ham at bliver skipper og derfor investerede han den del midler i en ¼ part i skonnertbriggen J. M. Nielsen af Thurø og blev skipper på denne båd. Johan Larsen Jørgensens regnskabsbog over købet af dette skib m.v. ses nedenfor. Denne regnskabsbog giver også en del oplysninger om, hvor han sejlede med dette skib.

Han bliver i 1877 gift med Marie Larsdatter på Skovmøllen i Skårup med hvem han får en søn som er min farfar Niels Rasmus Christian Jørgensen, som i mange år drev Lørup Møbel og Antikvitetsforretning. Marie Larsdatter dør i barselseng i 1882.

I 1884 besigtiger Veritas skippet J. M. Nielsen og kan deraf se, at den var en skonnert brig på 152 brt. og at den er bygget på J. Ring Andersens Værft i Svendborg til et partrederi med N. W. Kaas som bestyrende reder.

Men naturligvis giftede Johan sig igen. Det var 1885 med en gårdmandsdatter Maren Kirstine Kristiansen af Ravndrup i Gislev Sogn. Det blev enden på hans søfarts karriere. Hun fik ham til at opgive søfarten, hvorfor han solgt sin ¼ part i J. M. Nielsen i 1888. I 1891 købte han Herredsfogedsgården i Lørup i Ryslinge Sogn, som i dag ligger Lørupvej 20 og forblev gårdmand til sin død i 1910. Sønnen overtog gården.  


Kilde: https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/16252
Næringsbrev notes for Johan Larsen Jørgensen
Næringsbevis

Efter Begæring af Johan Larsen Jørgensen af Skaarup Mark, født i Aabyskov den 20 September 1848, der har godtgjort at være i besiddelse af de i Næringsloven 29 December 1857 og Sønæringsloven 19 Februar 1861 § 6 fastsatte Egenskaber, meddeles der ham hermed Næringsbevis
som Skipper. Den befalede Kjendelse er erlagt med 36 Kr. Dette Næringsbevis bliver forinden Afbenyttelse at forevise for vedkommende Sogneraad.
Sunds-Gudme Herreders Kontor den 4. September 1878. Aug. Schmidt. Fm.
Forevist Skaarup Sogneraad d. 18.9.78. PBV ? Clausen

Kilde: https://fynhistorie.dis-danmark.dk/files/historie-...RSEN%20JØRGENSEN.pdf
Eksamensbevis notes for Johan Larsen Jørgensen
Johan Larsen Jørgensen, Født i Aabyskov den 20de September 1848, har bestaaet den ALMINDELIGE STYRMANDSEXAMEN, ved hvilken fordres:

• Kundskab i Læren om almindelige Brøker, Decimalbrøker, Talforhold, Brugen af Logarithmer, de første Grundbegreber af Geometrien, den trigonometriske Opløsning af den retvinklede Triangel.
• Kundskab om Jordkloden, dens Form og Størrelse, Linier paa dens Overflade, Brede og Længde.
• Kundskab om Compassets Indretning og Brug, om Misviisning og Inclination, om Deviationen og hvorledes den findes, om Loggens og Loddets Indretning og Brug.
• Begreb om Søkaart i Almindelighed.
• Kundskab om Journalføring, at kunne regne Bestik med de dertil indrettede Tabeller, at kunne udsætte Pladsen i Kaartet, saavel ved Brede og Længde som ved Indskæring af faste Punkter i Land, om Strøm og Afdrift, at kunne bestemme Cours og Distance til et givet Sted.
• Kundskab om Himmelkuglen og den daglige bevægelse, om Gradenettene paa Himmelkuglen og Bestemmelse af Himmellegemernes Steder, om Solen og dens Egenbevægelse.
• Kundskab om Octanten eller Sextanten, samt at kunne undersøge og rette Speilenes Stilling, at kunne maale Høiden af et Himmellegeme og Vinkler mellem terrestriske Gjenstande.
• Kiundskab om Tidens Udmaaling og Inddeling.
• Kundskab om de Rettelser, der anvendes paa Solens maalte Høide for at finde Center-Centralhøiden.
• At kunne finde Klokkeslettet, naar Solen staaer op eller gaaer ned.
• At kunne finde Misviisningen ved Observation af Solen.
• At kunne finde Breden ved en Høide af Solen, saavel i Meridianen som udenfor denne
• Kundskab om et Søuhrs Brug og Behandling og om dets Sammenligning med et andet Uhr.
• At kunne finde Længden ved Hjælp af Søuhret og en Høide af Solen.
• At kunne finde Klokkeslettet, naar Høi- og Lavvande indtræffe.

og har erholdt Charakteren 47.

Svendborg den 11te Marts Aar 1874.
Paa Examenscommissionens Vegne
?
Navigations-Directeur.
Høieste Charakteer 48
For at bestaae fordres 24

Kilde: https://fynhistorie.dis-danmark.dk/files/historie-...RSEN%20JØRGENSEN.pdf
Skøde notes for Johan Larsen Jørgensen
1877: Johan Larsen Jørgensen får adkomst til sin hustrus ejendom Skovmøllen i Skårup sogn.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 32-485)

1880: Johan Larsen Jørgensen sælger Matr. No. 9b og 13e til sin svoger Niels Jørgen Reinsholm.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 34-337)

1880: Johan Larsen Jørgensen og Niels Jørgen Reinsholm sælger Matr. No. 9a, 11b og 13d til Rasmus Hansen.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 34-337)

1883: Johan Larsen Jørgensen køber Matr. No. 9b og 13e af sin svoger Niels Jørgen Reinsholm.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 36-337)

1893: Johan Larsen Jørgensen sælger Matr. No. 9b og 13e til Søren Larsens enke Sine Larsen.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 42-282)

1891: Johan Larsen Jørgensen køber Herredsfogedgården i Lørup by Ryslinge sogn.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 41-123)

I forbindelse med at Johan Larsen Jørgensen overtager Kildedal i Ravndrup sælger han ejendommen i Lørup til sin søn af 1. ægteskab, Niels Christian Rasmus Jørgensen.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 55-213)

1904: Johan Larsen Jørgensen overtager sin hustru Maren Christine Jørgensens fødehjem Kildedal.
(Kilde: Sunds-Gudme Herredsfoged, Skøde- og panteprotokol. Folio 55-131)

http://kroghsnet.dk/slaegt/skoeder/Skoeder_JLJ.pdf
Last Modified 19 Jan 2021Created 27 Dec 2023 using Reunion for Macintosh
Opdateret 27 Dec 2023 af Egon Krogh