Af den gamle Kirkeregnskabsbog ved Bølling Kirke ses, at i 1648 bliver Søren Jensen af Øster Bølling udnævnt til Kirkeværge og at i 1652 er han død og har efterladt en Gæld paa 70 Daler til Kirken, som hans Enke Mette Thomasdatter maa betale.

Ligesom sin fader Jens Sørensen rejser også Søren Jensen en Sag mod præsten ved Bølling Kirke:
Men nu rejses der atter Sag mod Hr. Peder Christensen, det er af Søfren (Søren) Jensen i Østerby. Navnet og Bostedet er tydeligt Bevis paa, at Jens Sørensen og Søren Jensen er Fader og Søn. Jens Sørensen maa ved omtalte Sag have fattet Had til Præsten. Det er sikkert Faderens Harme, der sætter Sønnen i Gang. Denne Gang er det en Sag fra Hr.Peder Christensens Studentertid, der graves op. » Midlertid han var hjemme hos hans Fader i Burgaard efter han var hjemkommen fra København og var » studerende« havde han et Drenge baren med en Qvinde vid naffuen maren Christensdatter, som boede i Buer og fornævnte Maren Christensdatter stod aabenbarlig Skrifte fore i Bur Kirke og der udlagde forn. Hr. Peder Christensen for hendes rette Barnefader, og forn. Hr. Peder Christensen havde staaet aabenbarlig Skrifte derfor i Bur Kirke.« Præsten værger sig og anfører bl. a., at Kvinden, der nu er død, var løsagtig og upaalidelig. Ligeledes kommer Sagen frem først nu paa det 11te Aar, »jeg mit Hus og Kald haver forestridt«. Men det synes dog, som Præsten ender med at indrømme Rigtigheden af Sigtelsen. Dommen gaar ud paa, at Vidnet staar ved Magt imod Præsten. Men han beholdt dog Embedet til sin Død.

Kilde: Bølling Sogns Historie af V. Bendtsen