I 1624 laa Præsten ved Bølling Kirke, Peder Christensen, i Strid med en Bonde i Sognet Jens Søfrensen i Øster Bølling om en Del af Kongetienden, som han paastod altid havde ligget til Præsten paa Grund af Kaldets Ringhed. Det bevistes at have været Tilfældet indtil ca. 1620, men ikke derefter. Præsten fik en Del af den omstridte Tiende. Kongen Chr. d. Fjerde, til hvem Dommen indsendtes til endelig Afgørelse, bestemte, » at Tienden skal Præsten have, hvis han sig ikke udi andre Maader haver forset, og Hr. Peder Christensen skal betjene sit Kald.« Bonden Jens Søfrensen, som til en vis Grad maa have haft Ret, maa ogsaa have forset sig, da han blev fradømt sit Fæstebrev. Han har dog sikkert faaet Lov at beholde det, eftersom han og hans Efterkommere blev boende i Gaarden. Jens Søfrensen døde 1624 eller 1625.

Foruden Sagen med Præsten var det sikkert ham, der var indblandet i en Hekseproces i Borris 1624 - 25. To Kvinder der, Ane Lauridsdatter ved Borris Kirke og Ane Pedersdatter i Debelmose var (efter Landstingets Dombog), begge anklagede for Trolddom. Ane Pedersdatter havde bl. a. » gjort Jens Sørensen i Bølling hans Skrøbelighed, for han pløjede hendes Mark.« Hun blev dog frikendt, mens Ane Lauridsdatter for sine Trolddomskunster blev dømt til at brændes paa Baalet. Hvordan Jens Sørensen i Virkeligheden har paadraget sig den Sygdom, der vel nok har voldt hans Død, er jo ikke godt at vide; det synes ikke, at han er bleven gammel.

Kilde: Bølling Sogns Historie af V. Bendtsen